Sorg bliver til fortvivelse, når den er uden håb

Sorg er en naturlig del af livet og af kærligheden. Men når håbet mangler, bliver sorgen tung som mørke – og kan forvandle sig til fortvivlelse. Paulus skriver i 1. Thess 4,13, at vi ikke skal sørge som dem, der er uden håb. Det kristne håb forandrer ikke nødvendigvis smerten, men det forandrer retningen: Vi sørger med blikket løftet. Ikke i tomhed, men i forventning. I troen på, at død ikke får det sidste ord, og at Guds kærlighed bærer os – også i tabet.

Her er nogle af de temaer, jeg arbejder med i foredraget. Jeg tilpasser indhold og længde, så det passer til dine ønsker og skaber en inspirerende oplevelse for deltagerne

Sorg er noget du skal lære at leve med

• Sorgen forsvinder ikke helt, men den ændrer form over tid.

• Sorg er noget som skal bæres

Sorg tager den tid, den tager

• Hver persons sorgrejse er unik og må respekteres.

• At give sig selv tid er en kærlig måde at ære sin proces på.

Sorg er noget du går ind og ud af

• Gode dage og svære dage kan eksistere side om side.

• Det er normalt at føle sig stærk den ene dag og sårbar den næste

Sorg har brug for andre omkring sig

• At dele sorgen med andre kan lindrer sorgen

• Nærvær fra andre  - også når ordene mangler.

Sorg har brug for at give minderne plads

• At mindes holder kærligheden i live på en ny måde.