Sådan vækker du håbet også når livet gør ondt

FEEL27 - RelationerFørsts årlige konference  
27. februar 2027 i Frikirken Randers

Psykologi

Forstå, hvad der vækker håb og hvad der sker i os, når håbet svækkes.


Teologi

Opdag hvordan biblen taler om håb, når livet ikke går som forventet.


Erfaringer

Mød ærlige fortællinger om håb midt i sygdom, tab og livets udfordringer.


Praksis

Få konkrete redskaber til at styrke håbets hos dig selv og andre.

Mere end optimisme

Du har brug for et håb, der kan holde til virkeligheden

Du har sikkert hørt det før: “Bare hav tro.” “Gud har en plan.” “Det skal nok blive godt igen.” Men når livet gør ondt, er hurtige svar ikke altid nok. Du har brug for et håb, der kan holde til virkeligheden. På FEEL27 opdager du, hvad der kan vække håbet, når livet er svært – og hvordan Bibelen og psykologien kan hjælpe dig med at finde nye perspektiver, få fodfæste og tage det næste skridt. Kom og lær mellemregningerne bag et håb, der kan mærkes, bæres og leves på.

Lær håbets
mellem-regninger

Vi arbejder med en ramme, der gør håbet
mere konkret og brugbart i hverdagen

01

Virkelighed

Virkelighed. Se det, der er. Punktum. Også det svære. Håb begynder med ærlighed, ikke benægt, ikke benægtelse

02

Perspektiv

få øje på nye muligheder. Håb åbner for andre veje, selv når den første er lukket. 

03

Bevægelse

tag næste skridt. Håb giver energi og handlekraft i det små og det store. 

Når håb bliver konkret

Hør ikke kun om håb, opdag hvordan det virker

En dag med stærke fortællinger, faglige perspektiver og konkrete redskaber. Psykologi, teologi og levede erfaringer mødes – så du ikke bare går hjem inspireret, men med noget, du faktisk kan bruge.

Centrale temaer
på konferencen

Vi dykker ned i håbet fra flere vinkler, så du går hjem med ny viden,
stærke fortællinger og konkrete perspektiver, der kan gøre en forskel
i dit eget liv og fællesskaber, du er en del af

01

Vikarierende håb

Hvad sker der, når vores eget håb slipper op? Vi undersøger vikarierende håb, hvordan andre mennesker kan bære håbet for os, indtil vi igen selv kan få øje på en vej videre

02

når livssmerten og håbet mødes

Håb er ikke det samme som optimisme – og det kræver ikke, at vi pynter på virkeligheden. Vi undersøger, hvordan man kan se det svære i øjnene uden at miste retning.

03

Mål, veje og handlekraft

Psykologen C.R. Snyder viste, at håb hænger sammen med mål, veje og handlekraft. Du får et enkelt sprog for, hvorfor nogle mennesker finder nye veje, når den første bliver lukket – og hvordan du selv kan tage næste skridt.

04

Med kræftkirugen på arbejde

Kan man opleve glæde, mening og håb, selv når livet ikke bliver, som man ønskede? Vi henter perspektiver fra en kræftkirug, der har stået tæt på mennesker, når livet bliver alvorligt.

05

Håbets anatomi

Hvad sker der i et menneske, når håbet begynder at vågne – og hvad er det, der får os til igen at kunne se muligheder og bevæge os fremad?Vi ser på en bibelsk håbsmodel. Håb = Remind + movement

06

AI og det menneskelige møde - hvor finder vi håbet?

I dette seminar undersøger vi mulighederne og faldgruberne ved AI og hvorfor ægte relationer, nærvær og fællesskab kan blive endnu vigtigere kilder til håb i en digital fremtid.

Mød dem på 
FEEL27

Mød dem der igennem undervisning, talks, interviews og samtaler undersøger,
hvordan håbet kan vokse midt i det svære

Majbritt Bay

Aut. Psykolog, Chefkonsulent

Svanhild Dueholm

Læge og kræftkirurg

Mikael Wandt Laursen

Direktør for Resonantia - En forening, der faciliterer samtaler om eksistens og tro

Rune von Weydenberg Kærlet

Præst, Terapeut og stifter af RelationerFørst

Michala Gry Sangild Groen

Antropolog & Trivselsrådgiver hos Woba

David Jakobsen

Lektor. Aalborg universitet, Human Centered Science and Digital Technology

Poul Henning Krog

Læge, Teolog. forfatter

Svein Askildsen

Psykoterapeut og Forfatter

Solfrid Sørgård Bracher

Tidligere højskolelære

Program

En dag med dybde, perspektiv og nærvær 

Oplæg, samtaler og workshops, der giver både indsigt og konkrete redskaber

kl. 9:00

Indregistrering og kaffe

Vi åbner dørene til FEEL27. Her kan du blive registreret, få en kop kaffe og finde din plads, inden konferencen begynder.

kl. 9:30

Intro til dagen

Vi sætter scenen for en dag, hvor tro, psykologi og livets erfaringer mødes. Du får en introduktion til dagens tema og det program, der venter

kl 9:40

Håbets mulighed

V/ Mikael Wandt Laursen, Direktør for Resonantia - En forening, der faciliterer samtaler om eksistens og tro  

Med udgangspunkt i sin egen historie vil Mikael Wandt Laursen åbne konferencen med en fortælling om, at langt de fleste af os bærer på livssmerte, men også på muligheden for at kunne have et håb, som gør, at vi trods alt, kan humpe til himlen og opleve livsglæde undervejs.

kl 10: 20

Håbets anatomi

V/ Rune von Weydenberg Kærlet. Præst, Psykoterapeut og stifter af RelationerFørst

Hvad sker der i os, når håbet vågner, og vi igen begynder at se muligheder, hvor vi før kun så begrænsninger? Med udgangspunkt i Bibelen udforsker vi håbets bevægelse: Håb = Remind + Movement. Hvordan kan det, vi husker, give os mod til at tage nye skridt? Og hvordan kan livets svære perioder lære os noget, vi aldrig ville have lært uden dem?

kl 11:30

Seminar #1

Når troen holder fast, selv når vi ikke kan se håbet

V/ David Jakobsen, Lektor. Aalborg universitet, Human Centered Science and Digital Technology

Hvordan holder vi fast i håbet, når livet bliver mørkt, og vi ikke kan se en vej frem? Den kristne tro lover os ikke et liv uden smerte. Men den peger på et håb, der rækker ud over det, vi kan se og forstå. Et håb, der er forankret i Kristus og Guds løfter. På dette seminar udforsker vi, hvordan Gud møder os midt i mørket og åbner vores øjne for en herlighed, vi endnu ikke kan se – men som troen giver os lov til at håbe på.

kl 11:30

Seminar #2

Håbets Gud

V/Svein Askildsen, psykoterapeut og forfatter 

Når livet rammer hårdt, kan vi miste mere end det, vi håbede på. Vi kan miste selve evnen til at håbe. Bibelen kalder Gud for håbets Gud (Rom 15,13). Men hvordan finder håbet vej ind i vores liv, når skuffelser og smerte har gjort det svært at tro på fremtiden? På dette seminar undersøger vi, hvordan håbet kan vækkes til live igen, og hvordan vi kan være med til at styrke håbet – både hos os selv og hos andre.

kl 11:30

Seminar #3

Hvordan kan livets modgang gøre os stærkere i stedet for bitre?

V/Solfrid Sørgård Bracher, Tidligere højskolelærer


Trængsel og håb. To ord, vi normalt ikke forbinder med hinanden. Alligevel sætter Paulus dem sammen i Romerbrevet 5,3-5. Hvad er egentlig Guds logik i det? Hvordan kan vi gå gennem livets svære perioder uden at miste håbet? Og hvordan kan modgang være med til at udvikle udholdenhed, fasthed og et håb, der holder - også når livet gør ondt? På dette seminar udforsker vi, hvordan smerte og håb kan eksistere side om side, og hvordan troen kan give os styrke til at stå i det svære uden at blive fanget af bitterhed og håbløshed.

kl 11:30

Seminar #4

Håbet er et paradigmeskift

V/ Poul Henning Krog, Læge, Præst og forfatter


Håbet er et paradigmeskift. Evigheden begyndte i går og er i fuld gang her og nu. Vi sidder allerede på første klasse i himlen, så Ef.2.6 og Kol.3.1-3 sprænger vores virkelighedsopfattelse. ’Lær opdrift og at svæve’ – praktiske skridt og redskaber til at skifte hverdagens kyllingesyn ud med Guds perspektiv.

kl 12:20

Hvordan bærer vi håbet for andre uden selv at miste det?

V/ Majbritt Bay, Aut. Psykolog, Chefkonsulent

Når livet gør ondt, kan det være svært at finde håbet selv. Nogle gange har vi brug for et andet menneske, der kan bære håbet for os, indtil vi igen kan bære det selv. Det kaldes vikarierende håb. Men hvad gør det
ved os at være den, der bærer håbet for andre? Og hvordan undgår vi selv at blive drænet, når vi igen og igen møder mennesker i smerte og håbløshed? Med afsæt i både psykologi og kristen tro udforsker Majbritt Bay, hvordan vi kan være nærværende i andres lidelse uden at  miste os selv, vores medfølelse og vores eget håb

kl 13:45

Perspektiver fra en kræftkirurg

V/ Svanhild Dueholm, Læge og kræftkirurg

Kan man opleve glæde, mening og håb, selv når livet ikke bliver, som man ønskede? Vi henter perspektiver fra en kræftkirug, der har stået tæt på mennesker, når livet bliver alvorligt.

kl 14:25

Det handlende håb

V/ Michala Gry Sangild Groen, Antropolog & Trivselsrådgiver hos Woba  

FEEL27 er en dag, der er værd at dele. 

Kender du én, du gerne vil opleve dagen sammen med? Invitér dem med. Tryk på knappen, kopiér invitationen – og send den på Messenger, SMS eller mail.

    EARLY BIRD - SPAR 100 KR.   

375 KR.

Normalpris 475 kr

Til og med 10. februar 2027.

Prisen includerer:


  • Adgang til hele konferencen

  • Kaffe og forfriskninger hele dagen

  • Gratis adgang til FEEL26 -videoerne


Frokost kan tilvælges ved
tilmelding for 55 kr..

RelationerFørst

Dionevej 29 - 8960 Randers SØ

Telefon: +45 21 24 81 23

Email: Mail@relationerfoerst.dk

CVR: 40 36 81 40 

Bank forbindelse:

Sparekassen Danmark

9337 -2075516528

MobilPay:

66 11 14