tro på trods 640x2

Tro på trods  

Mette blev lam fra top til tå i 2012 og efter et langt hospitalforløb fik hun konstateret MS - Multipel sklerose.

”Hvordan kan du være så glad - efter alt det du har og går igennem”. Et spørgsmål som jeg ofte har fået og vil besvare i dette foredrag. Der er igen af os som kommer gennem livet uden bump på vejen, det vigtigste er, om vi har gode ”støddæmpere” , det har jeg, det er troen på Jesus. 

Foredraget holdes af Mette HolbæK Christiansen, Teologistuderende Og Psykoterapeut

Jeg tilpasser gerne foredraget så det passer ind i dit behov, sammenhæng og målgruppe

Et livsbekræftende foredrag om at finde troen, håbet og styrken når modgang melder sig i hverdagen

Billede: Mette HolbæK Christiansen, da hun blev lam i 2012

Den startede den 31. juli 2012, hvor jeg vågnede ved at min venstre arm sov og gjorde ondt, åh jeg har nok bare lagt forkert var min første tanke, op og i gang. Men det blev ved og endda være. Næste dag lå jeg på intensiv afdeling på OUH, lam fra top til tå, i respirator, det eneste jeg kunne var at høre og forstå alt. Da det endelig gik fremad og jeg havde være ude af respiratoren i knap 1 døgn, får jeg en lungeemboli som resulterer i 4 hjertestop. Halvandet døgn var jeg væk, jeg husker ikke andet end at det var lyst, ingen smerter, et rart sted at være …

Det blev til 3,5 måned på hospitalet. Kom derefter hjem til et helt andet liv, en helt anden hverdag. Det bedste var, at jeg endelig var hjemme igen ved mine børn, som på det tidspunkt var 13 og 15 år og som hele vejen igennem havde været min motivation for at kæmpe og træne.

Jeg blev tilkendt førtidspension, det var okay for så kunne jeg fokusere fuld tid på min genoptræning og snart vende tilbage til mit gamle aktive liv, men sådan skulle det ikke gå. 

MS kan ikke trænes væk og der skulle et 4 ugers ophold på sclerosehospitalet året efter til, inden jeg lærte og accepterede dette. Men derfor behøver livet jo ikke at blive kedeligt.

Gennem de sidste 10 år har jeg haft MS som en tro følgesvend. Et liv fyldt med bump på vejen.

Der er ingen af os som kommer gennem livet uden bump, det vigtigste er, om vi har gode ”støddæmper”, det har jeg, de bedste, nemlig Jesus. 

Herren giver mig styrke – I mig selv er jeg svag!!

Lige nu er jeg i gang med en bachelor i teologi på Mariager Højskole, total selvforkælelse for mig. Dette er muligt, da jeg kun skal fokusere på mine studier og mig selv og kan slippe alt andet. Mine fantastiske børn og venner er en kæmpe støtte for mig i min hverdag og jeg er så heldig, at der kommer nye venner til. 

Jeg har mærket gennem mit liv, at Herren ikke bare er en gæst som kommer og går, han tager bolig i os – hvis vi giver ham lov!

Og selvfølgelig har jeg også være frustreret og tænkt, hvorfor mig?

Men han giver mig så meget og jeg er taknemmelig for alt det jeg har og alt det som jeg får lov til at opleve. 

Mit liv er bestemt ikke kedeligt og ingen skal have ondt af mig. 

IMG_0929

Underviser:

Foredraget holdes af Mette HolbæK Christiansen, Teologistuderende Og Psykoterapeut

Praktisk information

Foredraget varer ca 45-60 min

Du booker foredraget ved at skrive en mail på mail@relationerførst.dk 

Ring til Mette, i dag 40 52 04 43‬

Pris efter aftale + kørsel

 

Gratis opsætning af flyer for kurset?

Vi tilretter gerne nedenstående A6 med dit arrangør navn.   

A5 tro på tros