Vores evne til at være nærværende er stærkt under pres i denne tid – og det svækker både relationen til vores næste og vores evne til at erfare Gud.
Vi lever i en tid, hvor vi er mere forbundne end nogensinde – men også mere distraherede end før. Skærme blinker, krav presser sig på, og tankerne kører i ring. Vi er fysisk til stede, men ofte mentalt et andet sted. Vi er stille og roligt ved at miste evnen til at være til stede – med hinanden og med Gud.
Psykologisk set handler nærvær om at være fuldt opmærksom i nuet. Det vil sige, at hvis vi skal være nærværende, kan vores opmærksomhed ikke være optaget af fortiden eller optaget af fremtiden. Oplevelsen af nærvær opstår, når vi giver os selv lov til at være fysisk og mentalt, hvor vi er – lige nu – uden at skynde os videre.
Henri Nouwen, hollandsk katolsk præst, teolog og professor, formulerede det så rammende:
“Ægte nærvær opstår, når vi vælger at give et andet menneske vores fulde opmærksomhed.”
Nærvær er ikke noget, der sker af sig selv – det er et opmærksomhedsvalg. Det kræver, at vi bevidst vælger at rette sindets opmærksomhed mod det, der sker lige nu, og være til stede med både krop, tanke og hjerte.
Lad mig illustrere, hvad jeg mener: Forestil dig dit sind som en bygning med tre etager. – Kælderen repræsenterer fortiden. – Stueetagen er nuet. – Første sal er fremtiden. Det er i stueetagen – i nuet – at nærvær opstår.
Men hvis jeg er fuldt optaget af noget i kælderen (fortiden), kan jeg ikke samtidig være nærværende i stueetagen.
Jeg må vælge, hvilken etage jeg vil være på.
Du kan ikke være nærværende i går – og heller ikke i morgen. Kun her og nu kan du være fuldt til stede.
Måske er en af Jesu stærkeste pointer i Bjergprædikenen netop denne: Pas på, at din opmærksomhed ikke bliver fanget i fremtiden – i bekymring og uro. Når Jesus siger: “Se på himlens fugle… se på markens liljer” (Matt 6,26-28), er det ikke bare for at være naturromantik - det er en kærlig invitation til at vågne op og komme til stede i nuet.
Han siger i virkeligheden: Stop op. Løft blikket. Læg mærke til det, der allerede ER omkring dig. Fuglene bekymrer sig ikke om i morgen. Liljerne planlægger ikke deres fremtid. De lever – her og nu – i tillid til, at Gud sørger for dem.
Lad mig præcisere: Vi bevæger os alle naturligt mellem de tre etager – fortid, nutid og fremtid. Det er helt menneskeligt. Men der er stor forskel på at besøge kælderen (fortiden) eller første sal (fremtiden) en gang imellem – og på at være stamgæst, der hænger ud der hele tiden.
Tror jesus vil kalde os ud af tankemylderet, ud af bekymringerne, ud af autopiloten – og ind i nuet.
For det er kun i nuet, vi kan være fuldt opmærksomme. Det er her, vi kan mærke livet. Det er her, vi kan erfare fred. Og det er her, Gud vil møde os.
Gud erfares i nuet
Hvis du hele tiden tænker på det, der gik galt i fortiden, eller bekymrer dig om, hvad der kan ske i fremtiden, så risikerer du at overse det, Gud vil gøre lige nu. Det er derfor vigtigt at rette din opmærksomhed mod det, der sker lige nu – for det er her, Gud taler, virker og møder dig.
Gud åbenbarer sig for Moses og siger: “Jeg er den, jeg er” (2 Mosebog 3,14). Det hebraiske udtryk “Jeg er” er Ehyeh, som er nært beslægtet med Guds navn Jahve. Begge stammer fra det hebraiske verbum hayah – “at være” – og peger på Gud som evigt nærværende.
Det er en radikal sandhed: Gud er ikke bundet af tid, som vi mennesker er. Vi lever i en strøm af tid – fortid, nutid og fremtid – men Gud lever i et evigt nu. Og netop dér – i nuet – ønsker Gud at møde os.
Men hvis vi – for at blive i husmetaforens billede fra tidligere – konstant opholder os i kælderen (fortiden) eller oppe på første sal (fremtiden), så giver vi Gud svære arbejdsbetingelser. Ikke fordi han ikke er nær, men fordi vi ikke er til stede, hvor han ønsker at møde os. Gud venter i stueetagen – i nuet – men vi ikke mødt op, hvis vi hele tiden genbesøger det, der var, eller bekymrer os om det, der måske kommer.
Stop op. kom tilstede i nuet. For lige her – i dette øjeblik – venter Gud på at møde dig.
“I dag, hvis I hører hans røst, så gør ikke jeres hjerter hårde.” – Hebræerbrevet 3,15
Guds nærvær skal ikke skabes – det skal opdages
Alt for ofte tror vi, at vi skal præstere noget for at erfare Gud – vi prøver at finde den rigtige stemning, det perfekte lovsangsnummer eller det særlige øjeblik. Men Guds nærvær er ikke noget, vi skaber – det er noget, som opdages.
I sin sidste undervisning til disciplene sagde Jesus: “Sandhedens Ånd... I kender ham, for han bliver hos jer og skal være i jer.” (Joh 14,17). Gud er altså ikke kun med os – han bor i os. Og dette nærvær er ikke midlertidigt, men “skal være hos jer til evig tid” (Joh 14,16).
Hans nærvær er ikke begrænset til stemninger, bygninger eller særlige steder. Apostlen Paulus skriver: “Ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som bor i jer?” (1 Kor 6,19).
Guds nærvær er en dyb realitet for enhver, der tror på Jesus. Spørgsmålet er ikke, om Gud er nær – han kan ikke komme tættere på end at tage bolig i os. Spørgsmålet er: Er vi beviste om Hans tilstedeværelse?
Guds nærvær er som solens varme: Den er der, men du mærker den først, når du vender ansigtet mod den. Guds nærvær forsvinder ikke, selvom vi ikke mærker det. Han er der – altid, uanset hvad vi føler.
Men for at leve i erfaringen af hans nærvær, må vi vende vores opmærksomhed mod den virkelighed. Måske er det det, Jakob taler om i Jakob 4,8:
“Kom nær til Gud, så kommer han nær til jer.”
Nærvær er et opmærksomhedsvalg
Det er muligt at være indhyllet i noget stort – uden at lægge mærke til det. Det oplevede Jakob i 1 Mosebog 28,16, da han vågnede fra en drøm og sagde: “Herren var på dette sted, og jeg vidste det ikke.”
Gud var til stede – ikke bare som en idé, men konkret og aktiv – men Jakob var ikke opmærksom. Han sov, både fysisk og åndeligt, og først da han vågnede, blev han bevidst om, hvad han havde været midt i hele tiden.
Og det er netop det, nærvær handler om: Ikke at skabe Guds nærvær, men at vågne op til det. Det er derfor nærvær er et valg – et opmærksomhedsvalg.
Gud er ikke fraværende – men vi er ofte optaget, distraherede eller mentalt et andet sted. Derfor er nærvær ikke noget, vi bare “falder ind i” – det kræver, at vi stopper op, retter vores blik og siger: “Gud, du er her – og jeg vil være her med dig.”
I mine snart 25 år som præst har én ting undret mig: Hvordan kan ti mennesker sidde til samme gudstjeneste – høre den samme prædiken, synge de samme sange – og få så vidt forskellige oplevelser? Fem bliver dybt berørt og oplever Guds nærvær. De går derfra forvandlede. De andre fem? De registrerer mest lyset, musikken og prædikantens stil. De vurderer, om det faldt i deres smag. For dem blev det bare endnu en gudstjeneste.
Var jeg åben? Var jeg til stede – med mit hjerte? Eller sad jeg mentalt et andet sted – fanget i fortidens kælder med det, der var, eller optaget af fremtidens første sal med alt det, der måske kommer?
Gud venter i stueetagen – i nuet. Spørgsmålet er ikke, om han var der. Spørgsmålet er: Var jeg det?
"Her er to enkle skridt, du kan bruge, når du vil være mere til stede med et andet menneske – og en bøn, du kan bede for at hjælpe dig med at være til stede med Gud."
1. Træn din opmærksomhed.
Ligesom muskler styrkes ved gentagelse, styrkes nærvær ved bevidst øvelse. Øv dig i at være opmærksom på én ting ad gangen – f.eks. ved at lytte til en person uden at afbryde, kigge på din telefon eller forberede dit svar.
Øvelse: Når nogen taler, gentag mentalt ordene: “Jeg er her. Du er vigtig.”
2. Vær bevidst om dine egne forstyrrelser.
Vi bliver ofte distraheret af indre “støj”: bekymringer, to-do-lister eller behov for at præstere. Læg mærke til, hvad der trækker dig væk fra nuet – og giv slip på det, når du er sammen med et andet menneske.
Øvelse: Sæt ord på det indre støj som: “Jeg er bekymret for i morgen” eller “Jeg føler mig rastløs”. Det hjælper hjernen med at slippe kontrollen. Når vi sætter navn på det, mister det ofte sin magt.
En bøn til nærvær i mødet med Gud
Indånding: Gud, du er her…
Udånding: … og jeg er her.
Gud, hjælp mig at være til stede hos dig.
Stil mit indre, som du stillede stormen på søen.
Stil mine tanker.
Lad mig erfare, at du er nær –
og giv mig ro til bare at være her med dig.
Kommentarer